tirsdag den 4. november 2008

Cirkusstempler, cryogenpapir og airbrush

Puha, jeg har brugt 3 dage på at eksperimenterer med at bygge billed op og farvelægge det.
Det varede lidt før jeg fik opbygget cirkusvognen til at se rimelig ud. Derefter skulle jeg finde ud af hvordan baggrunden skulle være. Også har jeg for første gang airbrushet himlen med copic markers.

Nu kan jeg prøve igen, for nu har jeg en fornemmelse for hvad jeg skal gøre og ikke skal gøre. Jeg skal have andre farver/baggrund bag vognen. (Der smuttede også et for mørkt træ ind ved en fejltagelse).

Jeg har stemplet på cryogenpapir. Det er godt nok noget fantastisk papir og karton. Det er perfekt at stemple på, jeg har malet med distress ink og copic markers, og dye base ink farve. Og man kan også bruge akvarel farve. Papiret er lidt kraftigt med perlemorseffekt/glimmer.

Selve cirkusvognen er opbygget 4 forskellige stempler, baggrund er Stampscapes.

mandag den 25. august 2008

Kurser i scenic stamping med Stampscapes Basissæt

Nu er der tre kurser med scenic stamping hos Stamping Lady. Der er kun 5 pladser på hvert kursus, så skynd dig at tilmelde dig.

Vi vil bruge Stampscapes stempel basissæt nr. 6, 7 og 8. Et sæt på hvert kursus.

Du kan læse nærmere på www.stampinglady.dk under kurser

God fornøjelse og happy stamping
Stamping Lady

tirsdag den 5. august 2008

Springcard

søndag den 3. august 2008

Første forsøg med copic markers og cryogenpapir

Dette er mit første hurtige forsøg med copic marker - har kun få farver endnu og cryogenpapir. Dog er himlen lavet med stempelfarve og stylus

mandag den 7. juli 2008

Sne på en sommerdag

Her er lidt at køle af på.

Der er brugt 3 forskellige stempler, hvid gelepen, dye base ink og stylus og tonalapplikator.
(man må hellere øve sig lidt på de stylusser og den tonal-dims)

mandag den 30. juni 2008

Beewax rubberstamps

Jeg har været så heldig at Beewax har lagt mit første ørkenbilled op i deres galleri
Du kan se det her som billed nr. 3
beeswaxrubberstamps

søndag den 22. juni 2008

Ørken

Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at bruge nogle af mine ørkenstempler. Så jeg har forsøgt mig lidt frem med sandbankerne.
Billedet er lavet på glossypapir og Stemplerne er fra Beewax, Stampscapes og Stampfrancisco.

søndag den 18. maj 2008

En lille scene med Magnolia

En billed som jeg har lavet til mine venners datter, hun er glad for blandt andet at ride.

Ideèn har jeg liftet fra en DT fra Magnolias Blog. Magnoliastempler, svæveramme og maleplade fra Søsterne Grene, myrer og græs Quickutz

Det kan man også kalde en form for scenic stamping

tirsdag den 6. maj 2008

TIT TIT Bøhh

Katte er nogle frække, dejlige væsner, selvom det også bare er en stempelkat

Ideen har jeg lånt fra et medlem af "min" Yahoo-gruppe for Scene Stampers.

Stempler der er anvendt er fra: Stampscapes og Third Coast Rubber Stamps.
Glossypapir, Dye base ink, og Stylus og Nibs er anvendt til farvelægning samt stempellinial er anvendt.

fredag den 18. april 2008

Kort med scenic stamping

Kort til min kollega.
Der er anvendt stempler fra Stampscapes, 100 Proof Press og Third Coast Rubberstamps. Stemplet på glossypaper og farvelagt med Dyebase ink med Stylus og Nibs

tirsdag den 8. april 2008

Hvordan gør jeg - Stampscapes basissæt Country chapel


Hvis du trykker på følgende har jeg lavet en lille vejledning med billeder hvordan du kan bruger Stampscapes basis sæt Nature sheet 7 (Country chapel)link

søndag den 30. marts 2008

Scenic Stamping

Scenic Stamping - hvad er det??
Ja, der findes ikke rigtig et godt dansk navn til den form for stempling - endnu.
Scenic stamping vil sige at man opbygger et billed/historie med forskellige stempler og teknikker.

Jeg har lige brugt 2 dage til at bygge dette billed op. Det tager tid at tilrettelægge/planlægge, farven skal tørre, maske, ja også skal der lige laves en kop kaffe ind i mellem.

Min stampositioner eller stempel-lineal, ja det er nok det vigtigste redskab i denne proces - udover stemplerne selvfølgelig. Stemplet dye base ink, jeg har brugt post-it og køkkenrulle som maske.

Pas på når du stempler på glossypapir/fotopapir, så hænger stemplet fast i papiret, så træk forsigtigt stemplet af imedens du holder igen på papiret. Læg evt din stempellineal på papiret og tryk ned med den samtidig med du trækker stemplet af. Så undgår du at sætte fingre på papiret. (jeg taler af erfaring - smiler - jeg har altid stempelfarve på fingrerne, når jeg har stemplet)

Det ser svært ud, men i virkeligheden kræver det tålmodighed og omhyggelighed. Det svære er at planlægge hvad billedet skal indeholde.


Sort/hvid på glossypapier


Farvelagt med stempelfarve Adirondack Dye Ink Pads(som findes i shoppen, ligesom stemplerne. Jeg har brugt Stylus med ovalpude samt Cut-n-Dry Nibs(til farvelægning af detaljer).

lørdag den 22. marts 2008

Scenic Stamping